Lysaftener giver rekordhøjt besøgstal i Odense ZOO

Hver fredag og lørdag aften i januar har gæsterne i Odense Zoo oplevet haven oplyst i flotte farver - og det har de åbenbart været begejstrede for.

Odense Zoo har fredag og lørdag aften i hele januar givet gæsterne en farverig bonusoplevelse. Hele haven har været oplyst i alle regnbuens farver.

Den spektakulære lysinstallation har trukket så mange gæster til haven, at januar måneds besøgstal er de højeste i syv år. Derfor forlænger Odense Zoo nu arrangementet, der oprindeligt skulle fortsætte indtil vinterferien, så det også er muligt at se de flotte lys alle fredage og lørdage i hele februar fra klokken 17.00 til 20.00.

- Vores lysaftener er et nyt og spændende initiativ, hvor gæsterne kan få lov til at opleve haven og dyrene på en anden måde, end de plejer. Der er en helt speciel ro og stemning i haven, som vores gæster værdsætter, siger kommunikationschef i Odense ZOO, Rikke Skovlund.

Hun fortæller, at flere end 15.000 gæster i jnauar måned har været i ZOO mod sidste års 8.700 januargæster.

Der er masser af lys i alle regnbuens farver, når Odense Zoo holder lysaftener.
Der er masser af lys i alle regnbuens farver, når Odense Zoo holder lysaftener.
Foto: Odense Zoo/Alex Tran

Det er første år, at Odense ZOO lyser haven op i regnbuens farver i vintermørket. Hele zoologisk have omdannes til en oase i vintermørket, hvor man kan bevæge sig rundt, mens man betragter de oplyste dyr, træer og stier.

 

Odense Zoo lyser lige nu op i alle regnbuens farver, og det vil den gøre hver weekend i februar også. De store lysaftener skal blandt andet lære havens gæster om, hvad lys og farver betyder for dyrene.

 

Oversigt

    Oversigt