I det fynske folks tjeneste

Lysere tider forude for Mikkel Hansen

Mulighederne for, at den tidligere GOG-spiller Mikkel Hansen kan få mere spilletid end forventet hos FC Barcelona, forøges ifølge den franske sportsavis L'Equipe betydeligt.

Stortalentet Mikkel Hansen kan måske se frem til mere spilletid.

Avisen vil torsdag vide, at et klubskifte fra Barcelona til Champions League-mestrene Ciudad Real er nært forestående for den katalanske storklubs franske venstre back, Jerome Fernandez.

- Det kan godt risikere at blive indviklet, fordi Barcelona i første omgang har forlangt en pris, Ciudad Real ikke er villige til at betale, men et klubskifte er bestemt et tema, siger den 31-årige franskmand, der sætter ny scoringsrekord for sit land, hver gang han piver bolden i nettet.