Lysreklamer får ejendomspriser til at falde

Den store lysreklame på toppen af højhuset på Fisketorvet i Odense bliver næppe efterfulgt af nye levende reklamelys i centrum.

Da byrådet i Odense gav en 10-årig dispensation til at sætte en kæmpe lysdiode op i toppen af højhuset på Fisketorvet i Odense, troede mange forretningsdrivende, at det nu ville blive nemmere at få tilladelse til lysreklamer i Odense. 

Vil fortsætte restriktive linje

Men Odense Kommune har siden da sagt nej til flere ansøgninger om opsætning af lysreklamer. Og nu vil By- og Kulturforvaltningen have indarbejdet en restriktiv linje over for lysdioder i kommunens regler om skilte og facader. Politikerne i By- og Kulturudvalget skal drøfte sagen i næste uge. 

I følge By- og Kulturforvaltningen er der en stigende tendens i europæiske storbyer til at sige nej til dominerende lysreklamer, da de øger den visuelle forurening og er med til at ødelægge miljøet i historiske bymidter. 

Et dansk studie viser også, at ejendomspriserne er højere i områder med velbevarede historiske bymiljøer i forhold til sammenlignelige byområder uden velbevarede bymiljøer.

Uden for Odense Bymidte vil kommune have udarbejdet en plan for hvor der kan gives tilladelse til opsætninge af levende lysreklamer.

Oversigt

    Oversigt