Lystfisker-held i uheld

En fynsk lystfisker måtte søndag eftermiddag i hast evakueres fra en lystfiskerbåd på Storebælt. Han stak sig på en fjæsing og blev så dårlig, at han måtte under lægebehandling.

En mindre båd sørgede for at sejle ham til Nyborg, og efter kyndig behandling kom han sig hurtigt. Samtidig kunne han glæde sig over, at han vandt førstepræmien i fiskekonkurrencen ombord.

Inden han stak sig på fjæsingen havde han nemlig fanget turens største fisk. en skrubbe på knap et kilo. Præmien er syv dages big-game fiskeri i Mexico.

Oversigt

    Oversigt