I det fynske folks tjeneste

Lystfiskere trues hvis de sladrer

Fynske sportsfiskere, der anmelder ulovligt fiskeri bliver truet af piratfiskerne.   

Fiskerikontrollen finder hver dag nye ulovlige net.

Trues på livet

Langs de fynske kyster huserer piratfiskere ivrigt, og de holder sig ikke tilbage for at true dem, der anmelder deres ulovlige garn og redskaber.  
- Vi har eksempler på lystfiskere, der  ligefrem er blevet truet på livet, fortæller Verner W. Hansen, Formand for Danmarks  Sportsfiskerforening
  

Finder ulovlige net hver dag

Fiskerikontrollen finder ulovlige net næsten hver gang de sejler ud på inspektion.  
- Der er tale om en lille skare hardcore piratfiskere, som driver ulovligt fiskeri med omsætning for øje, siger Claus Wille, Fiskeriinspektør fra Fiskeridirektoratet til TV2/Fyn.
Tirsdag formiddag fandt Fiskerikontrollen for eksempel 13 ulovlige net ved Båring Vig. Net ,der var for lange og uden mærkning.
Overtrædelserne giver en bøde på 2500 kroner, pr  net. Hvis det lykkedes af finde ejerne.

På TV2/Fyn klokken 19.30 kan du møde en  sportsfisker, der er blevet truet af piratfiskerne.