I det fynske folks tjeneste

- Måske skal overspisning anerkendes som den tredje spiseforstyrrelse

03:03

1 af 2

40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Men den spiseforstyrrelse er ikke godkendt som diagnose, og derfor har de svært ved at få hjælp.

På TV 2/FYN har vi i de sidste fire dage sat fokus på den store stigning i antallet af diagnoser, der bliver delt ud til danskerne.

Men faktisk er der også flere steder i sundhedssektoren problemer med grupper af patienter, der ikke kan få en diagnose. Og uden netop en diagnose kan det være vanskeligt at få den rette behandling - for sådan er sundhedssystemet skruet sammen.

En af de grupper er de mange danskere, der lider af overspisning.

Siden teenageårene har Britta Sonne Schou lidt af tvangsoverspisning. Tvangsoverspisning eller Binge Eating Disorder er en spiseforstyrrelse, der gør, at man ikke kan kontrollere, hvor meget mad man indtager. 

- Så bliver jeg bare ved med at spise og spise og spise. Selvom hovedet godt ved: Nu bør du stoppe. Men jeg kan ikke mærke det her, siger Britta Sonne Schou og peger på maven.

- Så jeg bliver ved med at spise indtil det simpelthen sidder helt oppe i halsen. Og jeg slås jo med dårlig samvittighed bagefter. 

Hun vejer nu omkring 165 kilo. Men der er ingen hjælp at hente fra hverken læge eller kommune. 

- Man føler bare, at man støder panden mod en mur hele tiden. Og mange gange har jeg også opgivet. For hvordan skulle jeg kæmpe, og hvor skulle jeg kæmpe henne, når der ikke var nogen, der ville høre, hvordan jeg egentlig havde det. Det har været hårdt. 

Det anslås, at der i Danmark er 40.000 personer, der lider af tvangsoverspisning. Det er flere mennesker, end der lider af anoreksi og bulimi til sammen. Men tvangsoverspisning er endnu ikke godkendt som en diagnose. Og derfor er der ingen hjælp at hente for folk som Britta Sonne Schou. 

- Der er ingen tvivl om, at har man en diagnose, er noget beskrevet - et antal af symptomer - som en diagnose, gør det livet nemmere for den gruppe borgere, der er ramt af de symptomer. Fordi så er der en samlet behandlingspakke, man kan henvise til, siger Poul Erik Svendsen (S), der er formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Sundhedsudvalgsformanden siger, at der er mange muligheder for at blive symptombehandlet, men anerkender, at det måske er på tide at anerkende den hyppigste og mest oversete spiseforstyrrelse som en reel diagnose også i Danmark.

- Der er mange borgere, der oplever ved deres praktiserende læge, og også ved henvisninger til sygehusene, at de bliver symptombehandlet, smertebehandlet og så videre. Har man problemer med sin vægt i forhold til knæ og kroppen, så bliver man symptombehandlet. Men her er der tale om 40.000 mennesker, og måske man skal have det anerkendt som den tredje spiseforstyrrelse, og så kan der følge en pakke med. Det vil gøre livet nemmere for de her patienter, siger Poul Erik Svendsen.

Men lige nu har de praktiserende læger svært ved at henvise de her patienter videre, og det udløser ikke en 'pakke', hvis man ikke har en diagnose. Skal jeg forstå det sådan, at du ikke anerkender, at der er et problem her for en stor række patienter?

- Jo, det gør jeg jo netop. Når der er defineret en diagnose på en række symptomer, så bliver livet nemmere for de her patienter. Men den lægefaglige verden kunne jo slet ikke fungere, hvis man ikke opererede med begrebet diagnoser, siger Poul Erik Svendsen.

09:50

I løbet af de sidste tre dage har vi her på TV 2/Fyn sat fokus på den store stigning i antallet af diagnoser, der bliver delt ud til danskerne. Meningerne er delte. Nogle eksperter mener at vi overdiagnosticerer, mens patientforeninger mener, at vi er blevet bedre til at diagnosticere. Men begge parter er enige om, at en diagnose ofter er nødvendig, for at man kan få hjælp.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip