I det fynske folks tjeneste

Madkasse til kommunen

Odense Kommune fik onsdag overrakt en madkasse af to repræsentanter fra organisationen Familie & Samfund. Med madkassen ønsker organisationen at markere deres kamp for sund skolemad.

Familie & Samfund overrakte den- forhåbentlig- sidste skolemadkasse til repræsentanter fra Odense Kommune.

I løbet af de seneste tre år har Odense Kommune støttet skolemaden på 30 ud af 38 skoler. Dels ved kontante tilskud til etablering af eksempelvis skolebod, kantine eller udstyr. Dels ved en årlig underskudsgaranti, som er med til at skolerne tør gå i gang med madordninger. 

Familie & Samfund vil i løbet af uge 36 besøge politikere i andre kommuner for at få kommunerne til at sætte måltidet i skolerne højt på dagsordenen. Blandt andet for at få kommunerne til at stå sammen om et pres på Folketinget for at få sunde måltider i folkeskolen.