I det fynske folks tjeneste

Madskab: Tag hvad du har brug for - giv hvad du kan

Det er idéen bag Vollsmoses nye Blessing Box. Det er et skab på Bøgetorvet, hvor man kan aflevere mad, som man ikke selv har brug for, og som kan glæde andre.

Foto: Peter Clowes

00:31

1 af 2

Det er Ayah Amal fra gruppen Næstehjælpere, der fik ideen til at sætte et skab op på Bøgetorvet i Vollsmose.

Inspirationen til skabet med gratis mad har hun fået fra USA og Saudi-Arabien, hvor det er meget udbredt.   

Hvis det kan overleve på Bøgetorvet, så kan det overleve alle steder

Ayah Amal, Næstehjælper 

Det er bare 10 dage siden, at skabet blev sat op. Men det bugner allerede med kiks, konserves og kokosmælk. 

 - Det er dejligt at se, at det er blevet fyldt op, og der bliver taget ud. Og der kommer nye varer, fortæller Ayah Amal til TV 2/FYN. 

Det skal være værdigt

Ayah Amal har tidligere været med til at køre mad ud til udsatte og hjemløse. Og hun har gjort sig store overvejelser om folk kunne få sig selv til at tage fra skabet.

Læs også Musik skal knuse etniske fordomme og konflikter

- Det kan virke rigtig uværdigt for de her mennesker og bede om at få hjælp. Men de kan måske også føle trang til at skulle takke. Det er jo slet ikke intentionen. Her er der også mulighed for at gå hen om natten eller tidligt om morgen, så man behøver ikke udstille sig selv og stå åbentlyst og sige, at jeg har et behov. Det skal også være værdigt.

Hvis det kan overleve her.....

Det er jo ingen hemmelighed, at Bøgetorvet jo ikke lige er det sted, man forbinder med en masse gode historier. Hvorfor var det lige på Bøgetorvet, at det skulle stå?

- Hvis det kan overleve på Bøgetorvet, så kan det overleve alle steder, fortæller Ayah Amal. 

- Jeg håber, at der kan komme flere skabe op. Jeg tror, det er en gavnlig måde at hjælpe andre. Lige præcis for Vollsmose tænker jeg, at det forhåbentlig kan give et indblik i, at det ikke altid er negativt dét, der foregår i Vollsmose. Der foregår også rigtig mange gode ting. 

Det er meningen, at skabet egentlig skulle være "selvkørende", så andre end Ayah og den lokale købmand sætter mad i skabet.

- Der er ingen grund til at smide mad ud, når der er andre, der mangler. Det giver ingen mening, lyder det fra Ayah Amal. 

09:46 Luk video