Madskoler skal lære børn gode madvaner

4H på Fyn inviterer børn mellem 6 og 12 år på madskole i sommerferien, hvor børnene skal lære om sund og varrieret kost og motion, for på den måde at lære børnene bedre vaner.

-

4H på Fyn inviterer børn mellem 6 og 12 år på madskole i sommerferien, hvor børnene skal lære om sund og varrieret kost og motion, for på den måde at lære børnene bedre vaner.
-Børnene skal lære at lave forskellig slags mad, og på madskolen er alle måltider vigtige, fortæller Jakob Voergaard Andersen, der er overordnet kontaktperson for madskolerne. Han forklarer også at, når der tales om motion er det ikke løbeture der menes, men derimod skal børne lege gamle lege og få motion igennem gå- og cykelture, hvor børnene samtidig skal samle sten og blomster til borddekorationer.

En af dagene går under overskriften Fra Jord Til Bord, hvor børnene besøger en landmand og på den måde følger fødevarenes vej. Og torsdag aften inviterer børnene deres familie på aftensmad, hvor de selv har tilberedt måltidet og dækket bordet.

Sidste frist for tilmelding til madskolerne er 3. juni

Oversigt

    Oversigt