Mægler forudser mindre attraktiv havn

Det bliver sværere at sælge de nyopførte lejligheder i Promenadebyen ved Odense Havn. Det forudser en ejendomsmægler efter kommunens beslutning om at skrotte vandkulturhuset.

- Jeg er dybt forundret, det kom lige pludselig. Så det er en svær situation vi er i, siger ejendomsmægler Palle Jensen fra NyBolig.

De opførte lejligheder i Promenadebyen er blandt andet blevet markedsført med udsigten til at få en Kulturø og Vandkulturhus lige uden for døren.

- Det vil gøre det lidt sværere for os at sælge disse boliger. Det er et dårligt tidspunkt det kommer på, når vi i forvejen slås med en finanskrise, siger Palle Jensen.

De første beboere er allerede flyttet ind i de topmoderne lejligheder i Promenadebyen, men NyBolig mangler stadig at sælge omkring 50 lejligheder i de tre ejendomskomplekser, der indtil videre er på tegnebrættet.

Oversigt

    Oversigt