To mænd anholdt efter vidnetrusler

To yngre mænd fra Vestfyn er blevet anholdt - sigtet for at true vidner. Den ene mand blev varetægtsfængslet onsdag, mens hans medgerningsmand skal i grundlovsforhør i Retten i Faaborg torsdag.

-

To yngre mænd fra Vestfyn er blevet anholdt - sigtet for at true vidner. Den ene mand blev varetægtsfængslet onsdag, mens hans medgerningsmand skal i grundlovsforhør i Retten i Faaborg torsdag.

De to mænd er sigtet for at true et vidne, der skulle have optrådt i en sag om nabostridigheder. Truslerne blev fremsat søndag aften i Allerup ved Broby.

De to mænd, der er 26 år og 30 år gamle, kommer fra henholdsvis Haarby og Broby.

Den 30-årige blev onsdag varetægtsfængslet, mens den 26-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Faaborg torsdag formiddag.

Ifølge politiet i Assens handler nabostridighederne om ulovlig afbrændning at affald, men de to anholdte mænd er ikke identiske med hovedpersoner i nabostriden.

Oversigt

    Oversigt