To mænd anholdt for narkosalg

To unge mænd på 21 og 22 år bliver søndag middag fremstillet i grundlovsforhør efter salg af narko.

Et tip førte politiets uropatrulje til en kendt adresse i Bogense, hvor de to mænd opbevarede en del stoffer.

- De fandt blandt andet amfetamin, hash, piller og ketamin, der bruges til bedøvelse af dyr, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Ifølge politiet tydede mængden af stoffer på, at de to har solgt til andre.

De to mænd er godt kendt af politiet i forvejen.

Oversigt

    Oversigt