I det fynske folks tjeneste

To mænd i retten for Bolbro-voldtægt

I dag ved retten i Odense er to mænd tiltalt i en sag om voldtægt. Episoden fandt sted 30. januar i en lejlighed i Bolbro i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

En 20-årig mand fra Vejle og en 21-årig mand fra Odense skal i dag for retten i en sag om voldtægt. Den involverede kvinde var stærkt beruset og ude af stand til at gøre modstand, da hun ifølge tiltalen blev voldtaget flere gange i en førstesalslejlighed på Højemarksvej, hvor hun opholdt sig med de to tiltalte. 

Der er tale om en 20-årig mand fra Vejle og en 21-årig mand fra Odense. Ifølge avisens oplysninger kendte offer og gerningsmænd hinanden på forhånd. 

De to mænd har siddet varetægtsfængslet siden episoden, der fandt sted 30. januar. I første omgang anholdt politiet kun den 20-årige fra Vejle, men nogle dage senere blev også den 21-årige fra Odense anholdt. De nægter sig begge skyldige i sagen. 

Ved du noget? Så send os et tip