I det fynske folks tjeneste

To mænd overfaldet i Svendborg

To unge mænd blev natten til torsdag overfaldet i Frederiksgade i Svendborg. Den ene blev sparket så voldsomt i hovedet, at han mistede bevidstheden

De to unge mænd havde været på diskoteket Crazy Daisy i Frederiksgade, hvor det kom til klammeri med fire unge fra Odense. Da de to unge klokken tre i nat gik væk fra diskoteket, blev de passet op af de fire og trukket med ind i en passage. Her blev de to slået og sparket af de fire fra Odense.   
 
- Den ene falder til jorden, og efterfølgende laver en af voldsmændene et regulært straffespark mod hans hoved, så han mister bevidstheden, forklarer vagthavende ved Fyns Politi Svendborg, Lars Møller Andersen. 
 
Den unge mand fra Svendborg blev kørt på hospitalet og er stadig indlagt til observation, men han har det efter omstændighederne godt. Voldsmanden, der sparkede, er anholdt og skal formentlig fremstillet i grundlovsforhør torsdag.