Med en butterflykniv truede to mænd sig til ca. 3000 kr., da de røvede Shell-tanken på Toldbodvej i Svendborg klokken 19.40 søndag aften. Det oplyser kriminalpolitiet i Svendborg til TV 2/FYN.
De to mænd flygtede efter røveriet til fods. Politiet har kun ekspedientens vidneudsagn at gå efter, fordi videoovervågningen i butikken ikke var tændt.
De to gerningsmænd beskrives som:
A: Ca. 35 år, 190 cm og spinkel af bygning med brunt tjavset hår. Manden truede med en butterflykniv
B: Ca. 35 år, 185 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført en mørk elefanthue.