Mænd skal frem i køen til lægestudiet

Færre kvikke piger - og flere mænd med dårligere karakterer. De Radikale vil ændre måden at optage medicinstuderende på, og det er en god ide, mener de på Syddansk Universitet i Odense.

Det opsigtsvækkende forslag er kommet til verden, fordi lægestudiet er ved at udvikle sig til et kvindefag. I dag er 70 procent af de studerende på lægestudiet kvinder, fordi de oftest får højere karakteter i gymnasiet end mænd.

Og det er et problem, for kvinder vælger typisk de samme specialer. De ender for eksempel ofte som praktiserede læger. Dermed kommer der en stor mangel på for eksempel kirurger, der har normalt mandlige lægers interesse.
- Derfor skal der være et rimeligt antal mænd, der vælger studiet - for så vælger de også at gå videre som kirurger, siger dekan på sundhedsvidenskabeligt fakultet på Syddansk Universitet i Odense, Mogens Hørder.

Derfor vil de Radikale optage flere studerende på landets medicinstudier ved hjælp af den såkaldte kvote 2-ordning. Her bliver de studerende ikke kun optaget på baggrund af karakterer, men osse på baggrund af prøver og personlige interviews.

En ordning, de allerede bruger på SDU, og som har ført flere mænd med sig på studiet end i Århus og København, hvor de udelukkende optager studerende på baggrund af karakterer.
- Mændene klarer sig bedre i den proces, for der kommer flere mænd end kvinder ind på den måde, siger Mogens Hørder.

De Radikales forslag er kommet i et nyt sundhedsudspil fra partiet.

Oversigt

    Oversigt