Mændene har magten i Odense

Odense Kommune er styret af mænd. Alle kommunens direktører og forvaltningschefer er mænd, og det giver Odense en kedelig rekord blandt landets største byer. Selvom det også går sløvt med at få kvinder ind på topposter i Århus og København, så er nogle af cheferne dog kvinder. I København er 17 procent af cheferne kvinder og i Århus er det ni procent. I Odense er det nul procent.

Målsætningen var ellers at skabe mere ligestilling blandt mænd og kvinder i kommunerne, men samlet set er der nu færre kvindelige chefer end i 1999.

- Jeg håber sandelig ikke, at dette er et dækkende billede for resten af landets kommuner«, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til Politiken.

Oversigt

    Oversigt