I det fynske folks tjeneste

Mærsk: Lindøværftet ikke med i vores strategi

Mærsk-koncernen sår nu ny tvivl om Lindøværftets fremtid. På en konference onsdag fastslog koncernchef Jens Søderberg, at det fynske værft ikke indgår i Mærsk gruppens strategi.

Mærsk holder ikke fast i Lindøværftet af forretningsmæssige årsager

Det er første gang at Mærsk Gruppen får udarbejdet en strategi for koncernens mange virksomheder, og ifølge den nye såkaldte fokuseringsstrategi, har Danmarks største koncern ambitioner om at vokse inden for transport, energi og inden for detail.

Mere end blot forretning

Derimod indgår industri og Lindøværftet ikke i strategien.

- Lindø har en kæmpeudfordring, men forhåbentlig har værftet en lys fremtid. Lige nu er det svært bare at nå break even - sværindustri er vanskelig i Danmark, sagde Jess Søderberg i følge RB-Børsen på konferencen "VL Døgnet 2006".

Jess Søderberg bekræftede samtidig, at Mærsk har andre end rent forretningsmæssige årsager til at holde fast i Lindøværftet.

- Det er bestemt et plus at have vores eget værft. Nu skal vi til at finde ud af, hvor stort det plus er, sagde Jess Søderberg.