Mærsk Mc-Kinney Møller træder tilbage

Skibsreder i A.P. Møller - Mærsk A/S, Mærsk Mc-Kinney Møller, fratræder som bestyrelsesformand den 15. december og afløses af administrerende direktør i Topdanmark, Michael Pram Rasmussen.

-

Skibsreder i A.P. Møller - Mærsk A/S, Mærsk Mc-Kinney Møller,
fratræder som bestyrelsesformand den 15. december og afløses af
administrerende direktør i Topdanmark, Michael Pram Rasmussen.


Beslutningen blev taget på et bestyrelsesmøde tirsdag, og den
betyder, at Mærsk Mc-Kinney Møller helt forlader bestyrelsen for
A.P. Møller - Mærsk A/S.


Mærsk Mc-Kinney Møller fortsætter dog som formand for
bestyrelsen for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal, som formand for bestyrelsen for Odense
Staalskibsværft A/S og som medlem af enkelte bestyrelser,
herunder Mærsk Olie og Gas A/S.


Om valget af Michael Pram Rasmussen skriver koncernen i en
fondsbørsmeddelelse: \"Bestyrelsen og Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller
anser Hr. Pram Rasmussen som særlig egnet til denne
betydningsfulde post\".


/ritzau/

Oversigt

    Oversigt