Magasin og Illum solgt

Landic Property har solgt ejendommene, der rummer stormagasinerne Illum og Magasin. Køber er den islandske bank Straumur og en international investor.

Det konkursramte ejendomsselskab Landic Property har solgt de ejendomme, der rummer stormagasinerne Illum og Magasin. Køberen
er selskabet Solstra Holding, som den islandske investeringsbank Straumur og den internationale investor Alshair Fiyaz står bag.

Det nye selskab har underskrevet en aftale, hvor de køber Magasin og Illums aktiviteter samt Magasins ejendomme i Lyngby, Århus, Odense samt Illums ejendom på Strøget i København.

Aftalen omfatter ikke Magasins bygning på Kongens Nytorv i det centrale København.

- Det glæder mig, at vi har været i stand til at lukke handlen. Ejendommen har nu fået en ny platform, der integrerer
ejendomsporteføljen og detailforretninger. Dette salg er et vigtigt skridt i Landic Propertys restrukturering, fordi det fremtidige fokus skal være i Island, udtaler Vider Thorkelsson, administrerende direktør for Landic Property.

Oversigt

    Oversigt