I det fynske folks tjeneste

Måger blev forgiftet

I maj blev ti sølvmåger og tre unger fundet døde på den ubeboede holm Lille Rallen ud for Stjoul Fiskerhavn. Undersøgelser viser nu, at mågerne var blevet forgiftet.

-

I maj blev ti sølvmåger og tre unger fundet døde på den ubeboede holm Lille Rallen ud for Stjoul Fiskerhavn. Undersøgelser viser nu, at mågerne var blevet forgiftet.

Det oplyser politiassistent Mogens Nielsen fra Svendborg Politi til hjemmesiden \"sydforfyn.dk\".

Det var en ornitolog, der i maj fandt udlagt kød og døde sølvmåger. Siden da har Svendborg Politi haft såvel kød som døde fugle til undersøgelse på Statens Veterinærinstitut. Prøver derfra har dokumenteret, at det udlagte kød var forgiftet.

Politiet betragter sagen med stor alvor. De bekræfter overfor hjemmesiden, at det ikke er første gang der foregår ulovligheder på Lille Rallen. For ti år siden havde man en ganske tilsvarende sag.