Magiske dage tryller Odenses gader om: - Vi skal hygge maks.

For mange familier betyder magisk gadefest et stramt, men (u)hyggeligt program i Odense.

Magiske dage tryller i denne uge Odenses gader om til en magisk gadefest.

Gadefesten er skabt af Odense Biblioteker og Borgerservice og har til formål at hylde Harry Potter-universet samt at formidle litteratur til både børn og unge. 

For flere familier betyder den magiske gadefest et stramt program med masser af aktiviteter.

- Planen er at være med til det her indtil på lørdag. Vi skal ud og hygge os og spise sammen og lave tryllestave og måske en kappe. Vi skal hygge maks. i tre dage, siger Joakim Frøsig-Andersen, der er far til en af deltagerne. 

Officiel åbning fredag

Torsdag tyvstartede Trædrejerens Værksted og holdt åbent. Her kunne man lave sin egen tryllestav.

De fleste aktiviteter henvender sig til børn mellem 8 og 12 år, men der er også aktiviteter for dem, der er ældre. 

Fredag formiddag vil der være officiel åbning af Magiske dage. Festivalen, der har været afholdt i 16 år, var indtil 2018 kendt som Harry Potter Festival, men måtte skifte navn efter en henvendelse fra filmselskabet Warner Bros., som ejer rettighederne til navnet.  

Oversigt

    Oversigt