I det fynske folks tjeneste

Magtcenter i vikingetiden: Stor vikingehal fundet på Munkebo Bakke

00:29

En arkæologisk udgravning på toppen af Munkebo Bakke har givet helt nye spor fra vikingetiden. Et fund, der er en vigtig brik i magtens historie i vikingetiden på Fyn.

Omkring år 925 efter kristi fødsel blev en fornem viking begravet i sit krigsskib ved Ladby, det som vi i dag kender som Ladbykongens grav. Det hænger tidsmæssigt godt sammen med det nye fund på Munkebo Bakke.

Det nye fund viser, at der omkring år 950 blev opført en stor vikingehal med forsvarsanlæg på Munkebo Bakke. Så en mulighed er, at det er Ladbykongens efterfølger, der har slået sig ned på bakken.

Stedet har været et markant magtsymbol - strategisk beliggende til at overvåge handelsruterne i Odense og Kerteminde Fjorde.

Fandt en sølvskat med detektor

Læs også Vikinge-udgravning på Munkebo Bakke

Det hele begyndte med at fritidsarkæolog Jan Hein fra Ryslinge i 2015 fandt en sølvskat på toppen af Munkebo Bakke.

- For to år siden var jeg heroppe for at nyde udsigten, og da havde kommunen fjernet nogle træer på bakken. Jeg havde fået lov til at gå her med min detektor, og ret hurtigt fandt jeg nogle arabiske sølvmønter, fortæller Jan Hein.

Der er var op mod 40 sølvmønter i fundet.

Fundet af sølvskatten fik Østfyns Museer til i 2015 at gennemføre den første udgravning på stedet.

Ved udgravningerne fandt arkæologerne spor efter to lange huse og et såkaldt grubehus. Og nu har arkæologerne så gennemført en større udgravning på bakketoppen.

Kunne ses på lang afstand

Der er ingen tvivl om, at den store vikingehal og forsvarsværker har kunnet ses på lang afstand, og at man herfra har kunnet overvåge et stort område.

- Det har været en form for forsvarsværk i vikingetiden. Vi har fundet et hus af trelleborg-typen, der er 26 meter langt og 8 meter bredt, og der har være hegn eller palisader på stedet også, fortæller Disa Lundsgaard Simonsen, der er museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby.

Læs også Arkæologer leder efter vikingehal i Munkebo

Huset eller hallen af trelleborgtypen har krumme langvægge og støttestolper. Det har lignet de huse, som man kender fra vikingetidens ringborge.

Sværdknap fra vikingetiden

Arkæologerne har også fundet et såkaldt ”kulturlag”, eller rettere bebyggelsens mødding. Møddingen er interessant, fordi den indeholder dyreknogler, der kan fortælle om, hvad de spiste i vikingehallen.

På møddingen er der også fundet en sværdknap fra vikingetiden, og sværd var kun noget de rige og mangfulde havde i vikingetiden, fortæller Disa Lundsgaard Simonsen.

Kogegruber fra bronzealderen

Som en sidegevinst har Østfyns Museer også fundet et såkaldt kogegrubefelt fra yngre bronzealder - det vil sige 900 - 500 før kristi.

Kogegruber er en form for jordovne, hvor man har kunnet tilberede mad sandsynligvis i forbindelse med kultiske handlinger, der har udspillet sig mellem de to gravhøje på bakketoppen.

Som en sidegevinst har Østfyns Museer også fundet et såkaldt kogegrubefelt fra yngre bronzealder - det vil sige 900 - 500 før kristi. Foto: Ole Holbech

Udgravningen viser, at der ikke er bygget noget nyt på bakketoppen efter at vikingehallen på et tidspunkt blev forladt og gik til.

Så forsvarsværket og vikingehallen på Munkebo Bakke har sansynligvis været i funktion, indtil vikingeborgen på Nonnebakken i Odense blev opført i år 980. Dermed tyder det også på, at magtens centrum på det tidspunkt flyttede fra Munkebo til Odense.

Prøver fra udgravningen skal nu sendes ind til nærmere analyse, så byggeåret kan fastlægges helt præcist.

Læs også Efter 1200 år under jorden: Arabisk sølvskat dukket op i Munkebo

Ved du noget? Så send os et tip

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.