I det fynske folks tjeneste

Maj Stillinger skuffet over meddelelse

SF\'eren Maj Stillinger er chokeret over, at topfolk i partiets bestyrelse i Svendborg har sendt en skarp pressemeddelelse ud - dagen før hun deltager i et mæglingsmøde med bestyrelsen. Det siger hun mandag til TV 2/Fyn.

-


Maj Stillinger er skuffet over SF-bestyrelse.

SF\'eren Maj Stillinger er chokeret over, at topfolk i partiets bestyrelse i Svendborg har sendt en skarp pressemeddelelse ud - dagen før hun deltager i et mæglingsmøde med bestyrelsen. Det siger hun mandag til TV 2/Fyn.

Tirsdag vil repræsentanter for SFs landsrepræsentation og SFs fynske amtsorganisation mødes med Maj Stillinger og den lokale bestyrelse i Svendborg for at finde en løsning på en strid mellem de to parter.
Bestyrelsen kræver at Maj Stillinger trækker sig som folketingskandidat, fordi de ikke længere føler, at hun kan håndtere den opgave. Det nægter 38-årige Stillinger, og derfor skal parterne forsøge at finde en løsning på mødet.

Men til Maj Stillingers store overraskelse har SF-bestyrelsen i Svendborg sendt en pressemeddelelse ud - dagen før mødet. Heri skriver topfolkene, at de har besluttet sig for ikke at ændre holdning.
- Det er jeg meget, meget ked af, når vi har et mæglinsmøde i morgen. Det er der ingen grund til at bruse frem med nu, og de gør det kun for at miskreditere mig. Pressemeddelelsen er ødelæggende for mødet, og jeg er bestemt ikke fortrøstningsfuld i forhold til, at vi finder en ordentlig løsning, siger hun mandag til TV 2/Fyn.

SF-bestyrelsen kritiserer Maj Stillinger, fordi hun i længere tid under en svær skilsmisse havde et stort mødefravær i to bestyrelser, hun som repræsentant for SF var medlem af.

Samtidig hævder bestyrelsesmedlemmerne, at Maj Stillinger ikke havde fortalt dem om sit fravær, hvilket hun afviser.
- Jeg sagde det helt tilbage på vores generalforsamling i 2003, forklarer hun til TV 2F/Fyn.