I det fynske folks tjeneste

Maler våbenskjold til Langeland - og Mary

Den 26-årige Ronny Andersen er en af de få i landet som behersker heraldik - kunsten at male våbenskjolde. Han er historiestuderende på Syddansk Universitet, men i øjeblikket er studierne lagt på hylden, fordi han har susende travlt med at lave byvåben.

Ronny Andersen tegner våbenskjold til kommuner, private og så til kronprinsesse Mary

Efter kommunalreformen står alle de nye kommuner i kø hos Ronny Andersen for at få et nyt våbenskjold.

Den nye Langeland Kommune har allerede fået et nyt byvåben - tegnet af Ronny Andersen. Og den nuværende borgmester i Rudkøbing, Johan Norden, er begejstret.

Rosengren

Sådan ser Langelands nye byvåben ud

- Vores nye byvåben forestiller en rosengren i havet, som forfatteren Adam Oehlenschläger beskrev Langeland som i guldalderen. Og det er bare så smukt, siger Johan Norden.

Også private viser stor interesse for at få deres eget våbenskjold. Det tager otte til ni måneder fra skitse til færdigt resultat.

Og kronprinsesse Mary er også blandt Ronny Andersens kunder, men våbenskjoldsmaleren er dog tavs om hvad den kongelige kunde får af våbenskjold.