Målmandsposten komplet i OIK

Kimmo Vesa er klar til en ny tørn i Odense Ishockey Klub. I dag satte han sin underskrift på en kontraktforlængelse.

Finske Kimmo Vesa er efter sommerferien klar til sin fjerde sæson i den hvide spilledragt.
 
- Vi er meget glade for at have sikret os en af topmålmændene i Danmark ved at forlænge aftalen med Kimmo. Han kom utroligt flot tilbage efter sin langvarige skade og leverede mange toppræstationer. Ikke mindst i slutspillet. Derudover er han en virkelig god fyr, som passer godt ind i OIK, siger manager Ole Andersen til OIK.dk.
 
Sæson startende for Kimmo Vesamed en alvorlig skade, der spolerede hele opstarten på is samt kostede 28 grundspilskampe.

Kimmo Vesa, der har erfaring fra de bedste ligaer i Finland, Sverige og Frankrig, står til dato noteret for 122 kampe i OIK-trøjen.

Opbygningen af næste års hold er i fuld gang. Målmandsposten er nu komplet med Kimmo Vesa og Søren Nielsen, mens der allerede er skrevet kontrakt med en stor, amerikansk backprofil.

Af hensyn til spillerens nuværende hold, der først skal have overstået slutspillet, må en offentliggørelse imidlertid vente lidt endnu.

Oversigt

    Oversigt