I det fynske folks tjeneste

Mammografi redder fynske kvinder

Fynske kvinder har i dag lige så store chancer for at overleve brystkræft som deres svenske medsøstre i Malmø. En ny undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse dokumenterer, at der ikke er nævneværdig forskel på overlevelsen af brystkræft i Malmø og på Fyn.

-

/ritzau/
Fynske kvinder har i dag lige så store chancer for at overleve brystkræft som deres svenske medsøstre i Malmø, skriver Berlingske Tidende.

Danmark har ellers i årevis haltet ni pct. bagefter Sverige, når det gjaldt overlevelsen af brystkræft. Det er læge, phd. Anni Ravnsbæk Jensen, der i en ny undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse dokumenterer, at der siden 1996-97 ikke har været nævneværdig forskel på overlevelsen af brystkræft i Malmø og på Fyn.

Fem-års overlevelsen i Malmø er 84 pct. og på Fyn 83 pct. Til sammenligning var fem-års overlevelsen i Nordjyllands og Århus amter i samme periode på 77 pct. Ingen af disse to amter har indført mammografiscreening. I alt indgik 1823 danske og 281 svenske kvinder i undersøgelsen.

Ved du noget? Så send os et tip