I det fynske folks tjeneste

23-årige Ditte om ualmindelig sygdom: Man kan ikke tænde på en pige, der er skaldet

Ditte Sørensen var 13 år, da hun mistede sit hår. Kampen for at få det tilbage løber på tiende år.

00:17

Ditte Sørensen begyndte som 13-årig at miste sit hår. I dag, ti år efter, har hun accepteret, at hun er blandt de få, der aldrig får håret tilbage. Video: Jonas Bertelsen



De siger, man ikke kan tænde på en pige, der er skaldet og spørger om det smitter, eller om jeg har kræft,

Ditte Sørensen

På gaderne i Middelfart gemmer hun sig normalt bag parykkens lange lyse lokker. Hun skjuler, hvordan hun i virkeligheden ser ud.

For unden paryk, er det mængden af hårløse plamacher på hovedbunden, der plejer at optage blikke.

Da Bemærk møder Ditte Sørensen, går turen gennem gågaden i Middelfart. Parykken blev hjemme.

00:20

Ditte Sørensen giver tre grunde til at værdsætte sit hår. Video: Jonas Bertelsen

Luk video

- Folk kigger, men det er okay. Jeg er vant til det, og jeg er blevet bedre til at acceptere at gå uden paryk. Jeg har jo folk omkring mig, der accepterer og forstår det, så må folk glo, som de vil, fortæller hun.

I ti år har Ditte levet med alopecia areata, som er pletformet skaldethed, hvor man helt eller næsten helt taber håret i nogle områder.

I kampen om at acceptere sin sygdom, har tilråb og andre ubehanglige kommentarer påvirket Dittes dagligdag.

- De siger, man ikke kan tænde på en pige, der er skaldet og spørger om det smitter, eller om jeg har kræft. Det har været nogle af de værste kommentarer. Det har været svært, men med tiden har jeg lært, at det er dem, den er gal med og ikke mig, siger Ditte Sørensen.

Ditte kan i dag færdes offentligt uden paryk, men hun fortrækker dog stadig at gå med paryk i de fleste tilfælde.

Læs også Blandt mordere og voldtægtsforbrydere: Sådan sætter 21-årige Mia sig i respekt

Hårdt uden hår
 

80 til 90 procent med sygdommen bliver spontan helbredt.

Da Bemærk møder Ditte, er det tre uger siden, hendes læge fortalt, at hun ikke skulle regne med at få håret tilbage.

- Mit hår har altid betydet alt. Nu har jeg har fået at vide, at jeg nok aldrig får det tilbage igen. Det er hårdt, fortæller Ditte Sørensen.

Inspirationen til at fortælle sin historie udspringer fra TV 2 Østjylland, hvor en anden ung tog sig modet til at fortælle om sygdommen.

Pletskaldethed starter ofte med en eller nogle få møntstore områder med hårtab, som gradvist bliver større i løbet af nogle uger. 

For Ditte Sørensen har kampen om at acceptere et udseende, der ikke passer ind i idealet været en udfordring.

Jeg tager ikke i forlystelsesparker, fordi jeg er bange for, at mit hår flyver af,

Ditte Sørensen

Pletskaldethed kan være en alvorlig belastning for selvværdet og livskvaliteten, omend sygdommen er helt ufarlig ifølge hudafdelingen på OUH. Og det er noget, Ditte mærker til.

-  Jeg følte mig som en dreng, da pletterne havde taget overhånd. Det mest feminine er håret, og når jeg ikke har hår, er det svært at føle sig feminin, fortæller Ditte Sørensen.

Fordi Ditte Sørensen ofte går med paryk, oplever hun begrænsninger. Begrænsninger, som giver udfordringer, der  gør det svært at deltage i sociale sammehæng.

- Jeg tager ikke i forlystelsesparker, fordi jeg er bange for, at mit hår flyver af. Jeg har også meget svært ved at sove med folk, fordi jeg skal tage mit hår af, siger hun.

I løbet af livet udvikler cirka 1,7 procent af befolkningen alopecia areata. Sygdommen er autoimmun, som betyder, at immunsystemmet angriber kroppen - og i dette tilfælde hårsækkene.

Håret på kroppen:

  • Alle mennesker er født med mere end 2 millioner hårsække spredt over hele kroppen. Cirka 100.000 af dem er i hovedbunden.
     
  • Der dannes ikke nye hårsække efter fødslen. Faktisk mister vi et lille antal hvert år, og hver eneste hårsæk danner et vist antal hår i løbet af vores liv. Det er her, det hele foregår. Den nederste del af hårsækken er det eneste sted, hvor håret er i live.
     
  • Overordnet set symboliserer håret ofte kønslighed – det betyder mandighed (styrke) hos manden og femininitet hos kvinden.

 

Læs også 23-årige Maya mistede sin far: - Jeg var helt alene i verden

Trimmes af far

Ditte bliver trimmet én gang om ugen, for at hendes paryk kan sidde fast på hovedet uden at genere. 

Hun har valgt en alternativ og, ifølge hende selv, mere komfortabel måde at gå til frisøren på.

-  Det er rart at have en person, der er tæt på én til at gøre det. Men det er nogle gange hårdt at spørge min far, om han lige vil klippe mig, siger Ditte Sørensen, imens de blanke øjne kommer snigende. 

Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i sygdommen, som er genetisk betinget. Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, kosten, stress eller andre følelsesmæssige omstændigheder.

- Vi hygger os også nogle gange med at klippe hinanden, siger Ditte og griner.

Selvom personer, der lider af pletskaldethed ofte bliver helbredt, og Ditte ikke er blandt dem, vælger hun at se lyst på situationen.

- Jeg har lært at leve med sygdommen efter min ti-årige kamp, hvor et utal af behandliger ikke har rykket noget. Jeg glæder mig bare over, at jeg ikke skal bruge så meget shampoo og kan tage mit hår af, når jeg sveder om sommeren, afslutter hun med et smil.

01:50

Ditte Sørensen har levet med pletskaldethed i ti år. Hun håber, at hendes historie kan bidrage til, at andre tør fortælle om deres tabu. Video: Jonas Bertelsen

Luk video