I det fynske folks tjeneste

Vrede over vindmøller: - Man ødelægger uspoleret natur

Sommerhusejer Peter Jensen er utilfreds med, at vindmøller skal opføres ved Helnæs. - Vi skal vende os til at kigge på andre ting, lyder det fra folketingkandidat Tine Busk (Å).

00:24

Sommerhusejer ved Bøjden Peter Jensen er utilfreds med vindmøller i Lillebælt. De ødelægger udsigten turisterne, frygter han. Foto: Ebbe Rosendahl



Er det rimeligt, at vindmøller skal opføres fire kilometer fra kysten ved Helnæs?

Vi har et problem her, som må kunne løses. Kan det ikke det, så er det bare ærgeligt. Så kommer de møller. That's it

Folketingskandidat, partiet Klaus Riskær Pedersen

Det spørgsmål diskuterede fem folketingskandidater tirsdag ved TV 2/Fyns debatmøde på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.

Undervejs i debatten fortæller sommerhusejer Peter Jensen om sine frustrationer angående havvindmølleprojektet ved Helnæs. 

Læs også Politi og klima: Se debatten fra Nordfyn på to minutter

- Man er ved at ødelægge noget af det mest uspolerede natur, vi har på Fyn, forklarer Peter Jensen. 

Han frygter, at det går udover turismen ved Øhavsstien og Svanninge Bakker. 

- Man vil stå og nyde solnedgangen med vindmøllerne i baggrunden og se ind i blinkene lamper, når det bliver mørkt, fortæller Peter Jensen. 

Tine Busk: Vi skal vende os til synet af havvindmøller

Ifølge Tine Busk fra Alternativet skal danskerne acceptere, at nogle vindmøller skal stå, hvor man kan se dem. 

- Vi har vænnet os til at kigge på nogle ting, og nu skal vi vende os til at se på nogle andre ting. Det er fordi, vi skal have omstillet, forklarer hun. 

De her vindmøller er totalt fejlplaceret

Lars Christian Lilleholt, folketingskandidat, Venstre

Dermed læner hun sig op af partikollegaen Stine Helles, der tidligere har åbnet for flere kystnære vindmøller.

 - I dag kan vi kigge på store kraftværker. Nu skal vi kigge på havvindmøller, mens vi kan nedlægge noget af det andet, understreger hun. 

Læs også Alternativet åbner for flere havvindmøller tæt på Fyn

Ifølge Gert Dyrn skal havvindmøllers placering besluttes af staten. 

- Fremover skal det ikke være nogen kommunal opgave at bygge alle de møller. De skal ud på vandet, understreger Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.

Vindmøller ved Helnæs

  • I 2022 skal en vindmølle park mellem Helnæs og Als stå klar. 
  • Det er Sønderborg Kommune, der har truffet den beslutning. 
  • De højeste vindmøller vil måle 192,5 meter. 

Kilde: Lillebælt Syd

I forhold til Peter Jensens anke er kandidaten klar i mælet. 

- Vi har et problem her, som må kunne løses. Kan det ikke det, så er det bare ærgeligt. Så kommer de møller. That's it, siger Gert Dyrn. 

LA: Vigtigt med lokal opbakning

Ifølge Liberal Alliances Ken Balle Nørregaard er vindmøller en dårlig løsning, hvis der ikke er lokal opbakning. 

- Vindmøllerne fylder meget i landskabet, og de larmer. Derfor skal der være en lokal opbakning, siger folketingskandidaten. 

Han bliver bakket op af Lars Christian Lilleholt, der er folketingskandidat for Venstre. 

- En grøn omstilling kræver lokal opbakning. Det vi ser ved Helnæs er, at den lokale opbakning forsvinder, når vindmøllerne kommer for tæt på land. 

Placeringen af vindmøllerne ved Helnæs er blevet besluttet inden en lovændring, der betyder, at vindmøller skal placeres mindst 15 kilometer fra kysten. 

- For søren. Der er ikke bygget noget endnu. Hvorfor kan vi ikke omgøre det, undrer Peter Jensen sig. 

Ifølge Lars Christian Lilleholt er det ikke muligt at ændre beslutningen, selvom han er modstander af placering ved Helnæs. 

- De her vindmøller er totalt fejlplaceret, forklarer han. 

Det giver Peter Jensen ikke meget for. 

- Det her er politik, når det er værst. Man er ikke en gang begyndt at lave fundamenterne. Alligevel kan man ikke i demokrati som det danske ændrer på det, siger han. 

23:03

Se anden runde af debatten om klima og havvindmøller. Foto: Ebbe Rosendahl

Luk video
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Gift, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Alternativet
2016 - nu
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Partiet Klaus Riskær Pedersen
2019 - nu
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Kandidat ved kommunalvalget i Assens
Født 26. oktober 1982 i Haderslev
Gift, 3 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Liberal Alliance
2018 - nu
Politisk ordføre Liberal Alliance Assens Liberal Alliance
2018 - nu
Fakta
Valgt i Fyns Storkreds
Født 2. marts 1965 i Odense
gift, 3 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Venstre
2018 - nu
Folketingmedlem Venstre
Energi-, forsynings- og klimaminister Folketinget, Venstre