I det fynske folks tjeneste

Mand afstraffede konen foran grillen

En 43-årig kvinde blev sent lørdag aften gennemtævet af sin mand foran Marina Grillen i Middelfart.

Overfaldet skete klokken 23.50 lørdag aften foran Marina Café og Grill på Østre Hougvej i Middelfart.

Flere vidner så den 50-årige mand slå kvinden flere gange i hovedet, og inden han tvang hende ind i bilen, bankede han hendes hoved ind i bildøren. Herefter kørte manden sammen med konen væk fra grillen.

Chokerede vidner til optrinnet kontaktede hurtigt politiet og kort efter blev manden stoppet ved Brovejen i Middelfart. Inden da var det dog lykkedes for kvinden at undslippe den voldelige mand.

Ifølge vagthavende ved Fyns Politi har den 43-årige kvinde ikke taget skade af overfaldet.

Politiet kender ikke motivet til overfaldet. Den 50-årige er blevet afhørt og er blevet sigtet for vold. 

Læs også Bøder og vold: Mand på bænk fik bank