Mand alvorligt kvæstet i trafikulykke

En mand blev alvorligt kvæstet ved en trafikulykke på Nyborgvej i Faaborg tirsdag eftermiddag.

Manden kørte af ukendte årsager op bag en anden bil, hvorefter den brød i brand. Manden blev fastklemt ved ulykken, men blev reddet ud og fløjet til traumecentret på Rigshospitalet med en helikopter.

Politiet har en formodning om, hvem manden er, men da de pårørende endnu ikke er underrettet, ønsker de ikke at fortælle nærmere om mandens identitet.

- Han er ret alvorligt kvæstet. Mere kan jeg ikke sige nu, fortæller vagthavende ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt