Mand amok med kniv på McDonalds

For øjnene af sine børn blev en mand jagtet rundt i en McDonalds af en knivbevæbnet voldsmand.

Gæster og ansatte fra en McDonalds i Odense brugte lørdagen på at bladre i politiets forbryderalbum i et forsøg på at identificere den mand, der fredag aften gik amok og jagtede en familiefar rundt i restauranten med en dolk.

Politiet i Odense oplyser, at den ukendte mand var så højrøstet hos McDonalds i Tarup, at en far, der var på stedet med sine fire børn, bad ham dæmpe sig. Det fik den ophidsede mand til at jagte den velmenende far rundt med en jagtkniv.

Familiefaren forsøgte at værge for sig med en løftet skraldespand, men blev jagtet helt ud i køkkenet og videre ud på p-pladsen, hvor den knivbevæbnede mand til sidst snublede. Han nåede dog at komme væk, inden politiet ankom til stedet.

Oversigt

    Oversigt