Mand anholdt for drab i Odense

Fyns Politi har anholdt en 64 årig mand i forbindelse med drabet på en kvinde i Odense tirsdag.

Politiet sigter ham for at have kvalt en 47-årig kvinde, og han fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.

Fyns Politi mener nu, at det var den 47-årige kvindes kæreste,der stod bag drabet på hende i hendes rækkehus på Bredagerløkken
i Odense tidligere på ugen.

Den 64-årige, der var kæreste med den 47-årige kvinde, blev anholdt onsdag klokken 23.17 i Helsingørområdet.

 - Den dræbte og sigtede kendte hinanden, idet de havde haft et forhold gennem længere tid. Motivet er formentlig jalousi, og den 64-årige erkender at have være på stedet, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Offentliggjorde fotos fra bus

Den 47-årige kvinde boede alene i et rækkehus på Bredagerløkken i den sydøstlige del af Odense. Kvinden blev fundet kvalt tirsdag eftermiddag af sin voksne datter.

Der er ikke fundet tegn på indbrud, og gerningsmanden havde tilsyneladende låst døren efter sig. Derfor arbejdede Fyns Politi ud fra en en teori om, at den 47-årige kvinde kendte drabsmanden.

Onsdag aften offentliggjorde Fyns Politi fotos af den 64-årige mand taget fra et overvågningekamera i en bybus i Odense.

Det førte til flere henvendelser, og Fyns Politi kunne onsdag aften anholde den 64-årige.

Oversigt

    Oversigt