Mand anholdt i drabssag i Svendborg

En 48-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på en 74-årig mand foran banegården i Svendborg.

Anholdelsen fandt sted ved Svendborg Sygehus omkring klokken 16 onsdag eftermiddag-

Fyns Politi fik kl. 13.44 en anmeldelse om, at en mand var stukket i halsen med en kniv på Klosterplads i Svendborg. Manden blev kort efter erklæret død af en ambulancelæge.

Fyns Politi har siden fundet frem til, at der er tale om en 74-årig mand. 

Gerningsvåbnet blev fundet nær Sydbank, hvor vidner havde set gerningsmanden forsvinde, fortæller efterforskningsleder Henrik Justesen. 

Hele området omkring Klosterplads er spærret af. Restauranter og forretninger er nu lukket. 

 

Oversigt

    Oversigt