Mand anholdt med stor økse ved tankstation

Personale og kunder ved Statoil på Middelfartvej i Odense frygtede det værste, da en mand natten til onsdag stod og svingede med en økse ud for tankstationen.

Manden stod på Middelfartvej ud for Statoil, og med sig havde han en stor økse. Da personalet opdagede manden blev politiet øjeblikkelig tilkaldt, da de frygtede, at han ville begå røveri med øksen.

Da politiet kort efter ankom var manden ophidset og uligevægtig, og betjentene måtte trække pistolerne, før manden lagde øksen fra sig. Herefter blev han anholdt.

Fyns Politi har endnu ikke fået nogen forklaring på, hvorfor manden stod på Middelfartvej med en økse, men den 45-årige vil i løbet af onsdag formiddag blive afhørt.

Manden er i øvrigt også sigtet for butikstyveri på tankstationen, men da han var inde i butikken medbragte han ikke sin økse.

Oversigt

    Oversigt