I det fynske folks tjeneste

Mand anholdt for skud

Politiet har anholdt en 45-årig mand for skuddene mod en kommunalt ansat i Svendborg fredag morgen.

Den 45-årige er sigtet for drabsforsøg efter at have affyret syv skud mod et hus på Folehaven i Svendborg fredag morgen.

I huset bor en mand, der er ansat i en kontrolenhed i Nordfyns Kommune, som jagter sociale bedragere.

Beboeren i huset mener selv, skuddene er en advarsel i forbindelse med hans arbejde.

- Eftersom den anholdte er fra Nordfyn er det det spor vi går efter, siger politikommissær Niels Christian Larsen.

Den anholdte er endnu ikke blevet afhørt, så politiet kender ikke hans forklaring eller hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Politiet har foretaget flere ransagninger, fredag og der skal laves flere lørdag.

Først fredag aften eller lørdag formiddag vil det blive afgjort, om den anholdte skal fremstilles i grundlovs- forhør.

Ved du noget? Så send os et tip