Mand anholdt for vold mod familie

En 28-årig mand blev torsdag aften anhold på sin bopæl i Årslev efter at han flere gange havde truet og overfaldet sin kæreste og kærestens lillebror.

Voldsepisoden fandt sted på Hemmegårdsvej i Ferritslev. Den 28-årige mand tæskede i første omgang sin kæreste og da hun flygtede ind til naboen blev politiet tilkaldt.

Da politiet dukkede op ønskede kvinden dog alligevel ikke anmelde manden for vold.

I stedet tog hun og hendes 17-årige lillebror over til noget familie i Årslev, og senere opsøgte voldsmanden dem igen. Manden trængte ind i huset, og overfaldte kærestens lillebror og truede med at smadre huset og familien, hvis de anmeldte ham.

Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt på bopælen i Årslev. Han sigtes for vold og trusler på livet.

Oversigt

    Oversigt