Mand blev afvist af kvinder - og slog fra sig

To kvinder ønskede ikke kontakt med en 37-årig mand tidligt torsdag morgen. Det budskab forstod han ikke - og tildelte den ene kvinde et slag i ansigtet.

En 37-årig mand forsøgte torsdag morgen lidt efter klokken 5.00 at komme i kontakt med to kvinder på vej hjem fra byen i Odense. Men de to kvinder ønskede ikke den 37-åriges selskab - og afviste ham.

- Det blev han så sur over, at han tildelte den ene kvinde et slag i ansigtet, fortæller vagtchefen fra Fyns Politi, Kenneth Taanquist.

 

Den 37-årige sidder nu hos politiet og afventer afhøring. Han vil formentlig blive sigtet for vold, oplyser vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt