Mand blev jagtet med baseballkølle

En 25-årig mand blev mandag varetægtsfængslet i 10 dage efter at han søndag morgen havde overfaldet en 26-årig mand fra Munkebo med en baseballkølle.

-

En 25-årig mand blev mandag varetægtsfængslet i 10 dage efter at han søndag morgen havde overfaldet en 26-årig mand fra Munkebo med en baseballkølle.

Overfaldet skete klokken 9.15 ud for en privat bolig i Munkebo. Gerningsmanden havde jagtet den 25-årige mand hele weekeenden, fordi hans lillebror havde været i klammeri med manden fra Munkebo. Politiet mener, at opgøret handlede om narko.

Da den 25-årige mand kom ud fra sin bolig, blev han slået hårdt med baseballkøllen. Gerningsmanden forsøgte at ramme manden i hovedet med køllen, men det lykkedes for den 26-årige mand at stikke af fra stedet.

Manden med baseballkøllen løb efter den 26-årige, men kunne løbe ham op. Mandens kæreste havde i mellemtiden kontaktet politiet og kort efter blev voldsmanden anholdt i Kerteminde.

Mandag blev manden med baseballkøllen i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i 10 dage sigtet for vold. Den 26-årige mand, der blev overfaldet, blev dog også selv sigtet for vold, da det efterfølgende viste sig, at han havde gennembanket gerningsmandens lillebror.

Oversigt

    Oversigt