I det fynske folks tjeneste

Mand død efter styrt gennem tag

Natten til mandag fandt Fyns Politi en estisk mand død i en fabrik i Assens. Der er tale om en ulykke.

Et livfarligt styrt gennem taget hos Skandinavisk Biobrændsel er angiveligt årsagen til at en 41-årig mand fra Etsland har mistet livet.

Den estiske mand arbejdede som skovarbejder og boede i en campingvogn ved siden af fabrikken, der ligger på Stejlbjergvej 6 i Assens.

- I et forsøg på at hive det stik ud, der var tilsluttet hans campingvogn, er manden styret syv-otte meter ned gennem et etternittag, siger vagtchef hos Fyns Politi, Lars Thede.

Politiet kalder det en meget beklagelig ulykke.

Efter flere forsøg på at få fat på manden, kørte hans arbejdsgiver ud til campingvognen. Da han så en stige op til taget, fik han mistanke om, at der kunne være sket en ulykke, og ringede til politiet.

Fyns Politi er nu via Interpol ved at kontakte mandens familie i Estland.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.