Mand død på motorcykel

En 45-årig mand er lørdag eftermiddag omkommet på sin motorcykel i Odense. Politiets teori er, at manden fik et ildebefindende, mens han kørte, og at han muligvis allerede var død, da han kørte galt.

En 45-årig mand fra Nordfyn blev lørdag eftermiddag kort efter klokken 15 fundet liggende i en hæk ved siden af sin motorcykel på Eddavej i det Nordvestlige Odense. Det fortæller flere medier lørdag aften.

Fyns Politi fik meldingen om ulykken klokken 15.06, og i mere end en time var ulykkesstedet afspærret, mens de tekniske undersøgelser stod på.

I første omgang så det ud til at være en alvorlig motorcykelulykke, men det er sansynligvis ikke tilfældet.

- Ulykken var umiddelbart ikke så voldsom, at den kunne forårsage dødsfaldet. Hastigheden ser ikke ud til at have været så høj, siger vagtchef Søren Frederiksen til fyens.dk

Der er ikke spor på vejbanen, der tyder på en kraftig opbremsning eller sammenstød på uheldsstedet, fortæller TV2/FYNs reporter fra stedet.

- Det er vores teori, at han har fået et ildebefindende og måske allerede er død, mens han kørte. Det er så samtidig årsagen til, at han forulykkede, siger Søren Frederiksen til Ekstra Bladet.

Et ligsyn i næste uge skal være med til at afklare dødsårsagen.

De pårørende er underrettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt