I det fynske folks tjeneste

Mand dræbt af skud i Odense

En 36-årig mand blev søndag aften skudt og dræbt i Odense. Manden blev ramt af fire skud, fortæller politiet til TV 2/FYN.

Politiafspærring foran værtshuset "Billiarden" søndag aften.

Manden blev dræbt på værtshuset "Billarden" på Vesterbro i Odense, hvor vidner klokken 19.51 hørte flere skud blive affyret. I baggården lå en livløs mand, der var død på stedet, oplyser politiet.

- Gerningsmanden løb herefter fra stedet i en ukendt retning, siger vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält, til TV 2/FYN.

Politiet tror, at skyderiet er narkorelateret, men næppe banderelateret.
- Det har vi ingen grund til at tro, siger vagtchefen.

Offeret er kendt i forvejen af politiet.

Et vidne har fortalt TV 2/FYNs reporter på stedet, at han hørte flere skud, hvorefter folk flygtede ud af værtshuset. Siden kom store politistyrker til stedet, der blev afspærret.