I det fynske folks tjeneste

Mand dræbt af skud i Svendborg

En 45-årig mand blev mandag dræbt af skud fra en pistol i en villa på Øreodden 3 i Svendborg, oplyser politiet, der sigter to mænd for drabet. Det var dels en nabo, dels en af de nu sigtede, der midt på eftermiddagen ringede 112 og fortalte, at der var blevet skudt.

-

En 45-årig mand blev mandag dræbt af skud fra en pistol i en villa på Øreodden 3 i Svendborg, oplyser politiet, der sigter to mænd for drabet.  

Det var dels en nabo, dels en af de nu sigtede, der midt på eftermiddagen ringede 112 og fortalte, at der var blevet skudt.   

Da Falck-folkene nåede frem, fandt de den 45-årige liggende død i entreen med en pistol liggende ved siden af sig.  

Politiet anholdt den 47-årige indehaver af huset, hans 15-årige datter samt en 31-årig mand, der alle var til stede i huset.

Pigen blev senere på dagen løsladt - hun er dog stadig sigtet i sagen. De to mænd blev sigtet for drabet på den 45-årige, men politiet kan ikke sige noget om et eventuelt motiv. Der holdes grundlovsforhør i sagen tirsdag klokken 12.30. 

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip