I det fynske folks tjeneste

Mand dræbt i biluheld

En 63-årig mand er død, efter at han fik hjerteproblemer i bilen på vej hjem fra arbejde. Han mistede bevidstheden og ramte et grantræ i en privat have. 

Opkald til konen få minutter før

Manden kom kørende ad Middelfartvej ved Skallerup, da han blev dårlig. Han ringede til sin kone for at fortælle, at han havde det skidt. Få minutter efter tog manden ikke sin mobil, da konen ville ringe ham op igen. Og der blev slået alarm, siger vagtchefen ved Fyns politi.

Et vidne, forklarer, at manden pludselig ændrede retning fra Middelfartvej og væk fra vejen og ind i et stort grantræ.

Ulykken skete ved Middelfartvej 710 ved Blommenslyst-afkørslen i Odense klokken 11.53 i formiddag.

En ambulance med læge ankom hurtigt til stedet, og lægen kunne konstatere, at det var hjertet, der var problemer med.

Manden blev efterfølgende erklæret død.