Mand druknet i Middelfart

En 52-årig mand er mandag eftermiddag fundet druknet i Lillebælt. Manden var taget ud for at fiske i sin jolle, da han angiveligt er faldet over bord. Det er uvist, hvad der er sket, men politiet regner med, at han har fået det dårligt og er faldet over bord.

En flok turister så manden flyde rundt i vandet med sin redningsvest, og ved hjælp af en båd fik de bjærget ham i land. Han blev senere erklæret død på Middelfart Sygehus. Det oplyser vagthavende ved Odense Politi. Mandens familie er underrettet.

Oversigt

    Oversigt