I det fynske folks tjeneste

Mand er forbrændt i Middelfart

Mand fundet i brændende lejlighed i Middelfart. Han er nu overført til Rigshospitalet i København.

En mand er blevet fundet forbrændt og skadet af røgforgiftning i Middelfart mandag eftermiddag, oplyser politiet.

I første omgang blev han kørt til sygehuset i Kolding, men senere blev han overført til Rigshospitalet i København.

Politiet tror, at der er tale om en 41-årig mand, der flere gange har opsøgt ejendommen i Søndergade under et opgør med en tidligere kæreste.

Ved midnat natten til mandag dukkede han op og truede med at gøre skade på sig selv med en kniv. Det gentog sig, og mandag eftermiddag opstod der så en påsat brand i lejligheden.

Her blev en tilskadekommet mand fundet i lejligheden, og Fyns Politi tror, at der er tale om den 41-årige.

Hans tilstand er ikke umiddelbart kendt.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.