Mand fængslet i fire uger for røveri mod Totalbanken

Den ene af de fire personer der onsdag blev anholdt for røveri mod Totalbanken i Vissenbjerg er torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Truede med en softgun

Der er tale om en 31-årig mand med bopæl i Flensborg. Hans familie bor på Østfyn. 

Manden har erkendt overfor politiet at han var alene om røveriet i Vissenbjerg hvor han truede Totalbankens personale med en softgun.
Derfor blev de sidste tre, to mænd og en kvinde, løsladt. 

Udover røveriet onsdag har manden også erkendt at det var ham der røvede den samme bank i august i år.

Sagen bliver stadig efterforsket oplyser vagtchefen ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt