Mand fra Odense tiltalt for at sprede aids

En aids-syg mand fra Odense er blevet tiltalt af Odense Politi for at have smittet kvinder med aids. Manden har i følge politiet været  sammen med flere fynske kvinder, og han står tiltalt for at have påført to kvinder risiko for den dødelige sygdom.

-

I følge politiet skulle manden have haft sex med flere kvinder uden at fortælle dem, at han siden 1991 har været smittet med aids.

\"Det er selvfølgelig en vanskelig sag, fordi det handler om, hvor meget han selv har kendt til sin sygdom. Men vores opfattelse er, at han har vidst, at han var smittet, da han var sammen med kvinderne\", siger Ulla Thybo fra anklagemyndigheden i Odense.

For retten i februar
Manden er tiltalt efter den paragraf i straffeloven, der handler om på hensynsløs måde at forvolde fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Manden kommer for retten i Odense midt i februar. Han nægter sig skyldig.

Oversigt

    Oversigt