Mand fundet død i lejlighed

Et stort politiopbud ved en adresse på Albanigade i Odense onsdag eftermiddag. En mand blev fundet død i en lejlighed.

Kort efter klokken 17 onsdag eftermiddag mødte Fyns Politi talstærkt frem til en etageejendom ved svinget, hvor Albanigade møder Hjallesevej i det centrale Odense.

Politiet havde fået en melding om, at der var fundet en livløs person i en lejlighed.

- Det viste sig, at personen var afgået ved døden, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på at der ligger nogen kriminelt bag dødsfaldet, oplyser vagtchefen.

Politiet formoder, at dødsfaldet er foregået i et misbrugsmiljø, og den afdøde er kørt til retsmedicinsk afdeling. Den afdøde skal obduceres torsdag.

- Vi har nu forseglet lejligheden, og afventer så resultatet af obduktionen, fortæller vagtchefen.

 

 

Oversigt

    Oversigt