Mand gik amok på politistation

Sidst på eftermiddagen torsdag gik en mand amok på Faaborg Politistation. Han var kommet til stationen med et blødende sår fra sit øre, og politiet tilkaldte en ambulance. Men inden ambulancen kom, gik manden amok og smadrede en lampe.

Stak af

Mand stak af, og kort tid efter kom der en anmeldelse fra Hestrups Cafe, hvor manden havde smidt en ølflaske ind igennem en telefonboks. Herefter blev han set tage en bus mod Haarby.

Svær at kommunikere med

Manden var meget svær at kommunikere med og virkede påvirket. Politiet kender stadig ikke mandens identitet, men arbejder på at finde ud af hvem han er. Det oplyser vagthavende ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt